Vores gourmetgaver består af vine fra Weingut Johann Geil, friskristede kaffebønner fra Estate Coffee, fyldte franske Valrhona chokolader fra Chokolade Compagniet samt håndlavede flødekarameller fra Michael Lentz.
Vi tilbyder vores gourmetgaver fra kr. 295,- (ex moms). Gaverne leveres i stilfuld cellofanindpakning.
Bestil på ordre@holmevin.dk eller ring og hør nærmere på 2679 0935.
295,- (ex moms)
395,- (ex moms)
495,- (ex moms)
Johann Geil tilhører en ny generation af unge tyske vinbønder, som i høj grad har været med til at redefinere, hvad man kan forvente af vine fra Tyskland. Fokus hos Johann Geil er på at skabe vine til umiddelbar nydelse men som samtidig har kant og karakter. Hans vine er imødekommende, meget vellavede og med høj ‘lækkerhedsfaktor’. Vores Gourmetgaver indeholder hans Frühburgunder Bechtheimer Trocken 2018, som er en meget lækker rødvin med rund fyldighed og nænsom fadlagring. Vinen har noter af skovbær og viol og en lækker moden frugt, som fylder munden i en lang eftersmag. Weisser Burgunder Bechtheimer Trocken 2019 er en topklasse hvidvin med veldoseret fad, som tilfører vinen fylde og dybde med toner af gule stenfrugter og et eksotisk strejf.
Estate Coffee producerer lækker og bæredygtigt fremstillet kaffe af højeste kvalitet. Kaffebønnerne købes direkte på de enkelte kaffeplantager og fragtes efterfølgende til Danmark, hvor de ristes i små portioner på eget mikroristeri. Vores Gourmetgaver indeholder en pose (hele bønner) JAZ de Rio Coco fra regionen San Juan de Rio Coco i Nicaragua produceret økologisk af kaffekooperativet Jose Alfredo Zeledon. Kaffen er lavet på bønnerne Caturra og Rød Bourbon. Kaffen er mellemristet, mild og fyldig med noter af mørk chokolade.
Chokolade fra franske Valrhona er kendetegnet ved håndværk, tradition og nytænkning. Valrhona er anerkendt som en af verdens absolut bedste ckokoladeproducenter og samtidig førende inden for bæredygtig kakaoproduktion. Vores Gourmetgaver indeholder gaveæsker med henholdsvis 12 og 20 stykker fyldte Valrhona chokolader fra Chokolade Compagniet.
Karameller er desværre typisk ikke længere, hvad de har været. Kondenseret mælk og konserveringsmidler er nogle af de ting, som har ødelagt det gode ry for karameller. Bag det gode håndværk i Lentz karameller står Michael Jaques Lentz, som er gået tilbage til den gamle autentiske opskrift for karameller med brug af rigtig smør og fløde uden kunstige farver eller tilsætningsstoffer. Lentz' håndlavede karameller er delikate, bløde, cremede og smelter på tungen. Vores Gourmetgaver indeholder hans klassiske flødekarameller med polynesisk vanilje.